Hvis man vil undgå, at computeren bliver fyldt med skadelige programmer, så skal man især passe på hjemmesideadresser, der slutter på .ro og .ru .
Rumænske og russiske hjemmesider er nemlig nettets farligste.
På 5,6 procent af alle hjemmesider med en rumænsk landekode risikerer man at få skadelige programmer på sin computer. 4,5 procent af de russiske har samme problem.
Det viser et nyt verdenskort over domæner på nettet, som viser, hvor der er størst fare for at blive ramt af såkaldt malware - skadelige programmer, der gør uønskede ting ved computeren.
Verdenskortet er udviklet af selskabet McAfee, der producerer programmer til at finde og fjerne virus og andre skadelige programmer.
Sverige og Norge bedre end Danmark
Når det kommer til danske hjemmesider, er der noget længere mellem de risikable domæner. Én procent af hjemmesider, hvis adresse slutter på .dk , er farlige for computeren.
Det er dog væsentlig mindre end vores nordiske naboer. Blot 0,2 procent af svenske og norske sider er problematiske, vurderer McAfee.
Verdenskortet er langt fra fuldt dækkende. Hele det afrikanske kontinent mangler på kortet. Her kunne for eksempel Nigeria vise sig at være værre stillet end Rumænien.
Verdenskortet kan ses her: McAfees malware-verdenskort