Dagrofa må tilbagekalde en pastasauce fordi der er fundet glas i et glas, skriver Fødevarestyrelsen.
Det drejer sig om mærket Gestus Pastasauce Classico i glas á 500 gram.
De tilbagekaldte pastasaucer er mærket således:
- Produktionsdato: 23/03/2017
- Mindst holdbar til: 23/03/2020
- EAN/Stregkode: 5701410369576
Pastasaucen er solgt i Meny, Spar, Kiwi, LetKøb og Min Købmand samt butikker udenfor kæde.
Fødevarestyrelsen noterer i tilbagekaldelsen, at "glas kan forårsage skader på tænder, i mundhule og svælg ved indtagelse".
Styrelsen råder derfor forbrugerne til enten at kassere pastasaucen eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.