Små revner over døren betyder ingenting, mens større revner fra gulv til loft kan være tegn på at dit hus er alvorligt i farezonen.

Vægge kan vælte, taget kan blæse af. I værste fald kan hele huset brase sammen. Det skriver Bolius Boligejernes Videncenter.

Især étplans familiehuse fra 1980 erne af gasbeton eller andre lette materialer er udsatte, når en af vores klassiske efterårsstorme raser.

- Der skal selvfølgelig meget til, før et hus direkte braser sammen, men har du mistanke om, at der er noget galt, bør du tage hånd om problemerne. Hvis der kommer store revner i et hus, som har lette vægge af eksempelvis gasbeton eller andre lette vægkonstruktioner, så er det et faresignal, som man ikke bør vende ryggen til, siger civilingeniør Peter Thorup til Bolius.dk.

Stabilitetsproblemerne eksisterer nærmest ikke i ældre murstenhuse eller i huse med mere end en etage, fordi de vejer så meget, at de ikke lade sig påvirke.

Problemerne med ustabile huse opstod i begyndelsen af 1970 erne, hvor man begyndte at bygge huse af lette konstruktioner. Og ifølge Byggeskadefonden er det særligt galt med gasbeton-huse fra midten af 1980 erne.

- Vi begyndte at indsamle data fra offentligt støttede boligbyggerier i 1991, og her kunne vi konstatere, at der var stabilitetsproblemer i en del tæt/lavt byggerier fra midt i 1980 erne, som var bygget af gasbeton, siger  bygningskonstruktør Bent Isager fra Byggeskadefonden til Bolius.dk.

Årsagen til problemerne er en kombination af dårlige ingeniørberegninger, svage tagkonstruktioner og problemer med at betonelementerne, der ikke blev limet ordentlig sammen ude på byggepladserne.

Byggeskadefonden har ikke undersøgt det private byggeri, og der findes ikke tal for problemtes omfang. Men alt peger på tilsvarende sjusk.

- Det var den samme byggebranche og de samme rådgivere og håndværkere, der byggede de private huse, siger Bent Isager.