En stor pengetank er afgørende, når de politiske partier kæmper om vælgernes gunst.
Cand.scient.pol. Anne Mette Marker har forsket i partistøttens udvikling over de seneste 20 år, og hun mener, at de seneste valgresultater i stor udstrækning er styret af, hvor meget de politiske partier kan skaffe i økonomisk støtte. Det skriver metroxpress.dk.
- Min forskning viser klart, at der er sket en stor ændring i,
hvordan den private partistøtte gives, og at den kan afgøre valg.
Samtidig er der en tendens til, at den skjulte partistøtte er skævt
fordelt, siger Anne Mette
Marker til metroxpress.dk.
Hun ser den ulige partistøtte som et demokratisk problem og peger på, at man bør overveje, at forbyde den
private partistøtte, så pengene ikke afgør, hvem der sidder på statsministerposten i dansk politik.
De seneste år har fagbevægelsen droslet sin støtte til Socialdemokratiet og venstrefløjen ned. Samtidig er bidragene til de borgerlige partier steget markant.