Protestpartiet Dukkepartiet, der kæmper for at komme ind i Folketinget som en mistillidserklæring til de øvrige politikere, minder om komikeren Jacob Haugaard.
Det mener partiforsker og lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet.
Efter i 15 år at have gjort grin med politikernes tomme valgløfter, blev Haugaard selv valgt ind i Folketinget som løsgænger i 1994 - helt uventet også for ham selv.
- Dukkepartiet minder mere om ham end to andre nye partier, Nationalpartiet og Alternativet. Men problemet, som også viste sig med Haugaard er jo, at det er let nok at lave sjov med alt det, der er galt. Mens det er sværere at komme med brugbare alternativer.
- Dermed vælger det nye parti den forkerte arena til sine aktioner, ligesom Haugaard, der aldrig skulle have været valgt ind.
- Det er jo ikke særligt konstruktivt eller respektfuldt overfor folkestyret bare at stille sig op og råbe, som små børn gør i børnehaven, siger Karina Kosiara-Pedersen
- Haugaard sagde jo også efterfølgende, at han havde fået stor respekt for folketingspolitikerne efter selv at have prøvet turen, siger hun.
Hun kalder det overraskende, hvis Dukkepartiet som påstået trods en sparsom mediedækning kun mangler få tusinde underskrifter i at komme på stemmesedlen til folketingsvalget.
- Den store prøve kommer dog, hvis de også bliver valgt. Udfordringen er jo, at man dårligt kan sidde i Folketinget uden at tage stilling, for man tager jo også stilling eller påvirker processen, hvis man ikke stemmer, siger hun.
Derfor får partier, hvis politik ikke udgør en fuld pakke, også let problemer, påpeger hun.
- Selvom Alternativet ikke er færdigudviklet og har hele paletten på plads, arbejder de på det. Til gengæld vil jeg om ikke æde min hat så dog godt vædde en fadøl på, at Dukkepartiet ikke kommer ind, siger Karina Kosiara-Pedersen.
/ritzau/