Snart kommer regeringen med en melding om et opjusteret råderum, og mindst halvdelen af beløbet, der opjusteres med, bør bruges på at sænke skatten.
Det er det fælles budskab fra tre blå partier, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og De Konservative - også selv om der endnu ikke er sat tal på beløbet, råderummet øges med.
Det fælles budskab møder dog hovedrysten fra et regeringsparti.
Råderummet er en opgørelse over statens forventede overskud i fremtiden. Det er altså penge, der kan prioriteres til eksempelvis at sænke skatten - eller til nye investeringer og initiativer.
Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, siger, at han ikke er "krakilsk" omkring, hvilke skatter der skal sænkes. Flere detaljer kan han dog ikke sætte på.
Det må komme an på en forhandling, siger han. Men man skylder danskerne at give nogle af deres egne penge tilbage:
- Det er ikke første gang, at Wammen (finansminister Nicolai Wammen, red.) dukker op og siger, at vi er marineret i penge. Vi har et stort økonomisk råderum. For mig at se er det noget principielt, siger Alex Vanopslagh.
Samme budskab lyder fra Inger Støjberg, Danmarksdemokraternes formand, der dog nærmere ser mod at fjerne afgifter. Hun nævner dieselafgiften, streamingafgiften og den kommende CO2-afgift.
På netop disse afgifter er der dog ikke helt enighed blandt LA, DD og K. Men Støjberg tror nu nok, man ville kunne finde til enighed om en "god løsning", hvis man får held med at bruge noget af råderummet på lettelser af skat og afgifter.
- Fælles for de afgifter er, at de gør det dyrere at være dansker, og at de især rammer ude i landdistrikterne, siger hun.
Mona Juul, formand for De Konservative, sigter mod at lette personrettede skattelettelser, altså skatten på arbejde.
- Bare fordi man har penge på kontoen, behøver man ikke bruge dem alle sammen. Men en opjustering af den kaliber, vi ser ind i her, er så stor, at vi mener, at pengene skal tilbage til borgerne.
Mens de tre partier altså øjner en mulighed for lavere skat, står på den anden side en række kommuner, som mener, at der skal penge på bordet hos dem.
Alex Vanopslagh påpeger, at de tre blå partier kun foreslår at bruge halvdelen af opjusteringen:
- Vi siger jo ikke en gang, at alle pengene - der er formentlig tale om ti milliarder - som skal gå til lavere skatter. Det ville jeg ikke blive ked af, men vi siger halvdelen, og jeg synes, det er rimeligt, at det skal gå tilbage til danskerne i stedet for at gøre den offentlige sektor dyrere.
Der er også klimainvesteringer samt krigen i Ukraine, som Danmark støtter. Er det ikke meget godt at have lidt på bunden?
- Jo, men ser man generelt på dansk økonomi, er den ganske holdbar. Vi har en lav offentlig gæld. Det gør, at vi uden problemer kan bruge relativt høje engangsbeløb på støtte til Ukraine, uden at man skal skære på den offentlige service eller på anden vis sætte dansk økonomi over styr, siger Alex Vanopslagh.
Hos Socialdemokratiet hæfter politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen sig ved, at to ud af tre eksempler fra Inger Støjberg på afgifter, der kan fjernes, er de tre partier uenige om.
Han mener derfor, at de tre partiers fælles budskab "savner mening og ophæng i den virkelige verden".
- Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og De Konservative er jo ikke enige om noget som helst på det økonomiske område, siger Christian Rabjerg Madsen.
Han vil ikke pege på, hvad Socialdemokratiet ønsker at gøre med et eventuelt større råderum.
- Det er ikke et spørgsmål, som er relevant lige nu, siger han med henvisning til, at der ikke er offentliggjort en justering af råderummet.
/ritzau/