Parma får som den femte klub i den italienske Serie A igen lov til at åbne sit stadion for tilskuere, efter at alle stadions blev kigget efter i sømmene i kølvandet på skandalen, hvor en italiensk betjent mistede livet under lokalopgøret mellem Catania og Palermo.
Klubben har fået styr på sikkerheden, da man har installeret elektronisk overvågning af adgangsfaciliteterne, så derfor er Stadio Tardini igen åbent for tilskuere.
Reggina har også fået lov til at lukke fans ind, det er dog stadig begrænset til folk med sæsonkort.