Europæiske socialister udnævnte lørdag den tyske formand for Europaparlamentet, Martin Schulz, til deres kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen. Samtidig drøftede de et nyt manifest, der opfordrer til hurtig handling på sociale områder.
De Europæiske Socialisters Parti (PES), der omfatter socialdemokrater fra 28 EU-lande, sluttede på et møde i Rom op bag Schulz til den vigtige post forud for valget til Europaparlamentet maj.
Manifestet fra socialdemokraterne beskylder højrefløjen for at have skabt "et Europa præget af frygt og stramme spareplaner" i de fem år, hvor den har haft flertal.
Deres eget program skal sætte gang i "jobskabelse, en produktiv økonomi, og en fornemmelse for samfundet og mennesker," og det opfordrer til kamp mod arbejdsløsheden som den "første og vigtigste prioritet."
Tiden er inde til at sætte job øverst på dagsordenen og bygge et socialt Europa, siger den tidligere bulgarske premierminister og Sergei Stanishev, som leder partiet.
Blandt de øvrige deltagere på partikongressen i Rom var Østrigs kansler, Werner Faymann, Frankrigs premierminister, Jean-Marc Ayrault og Italiens premierminister, Matteo Renzi og Rumæniens premierminister Victor Ponta.
Schulz, der er en tidligere boghandler fra den tyske by Aachen, er 58 år og anses for at være en bestemt og viljefast politiker, der kan være meget udadvendt og varm, men som også kan være brutal i de politiske processer og taler rent ud.
Socialdemokraterne er et mindretal på europæisk plan. De er i regering eller med i en koalitionsregering i 11 lande. PES har 195 medlemmer i Europaparlamtet, mens de konservative har 275 medlemmer.
Manifestet opfordrer blandt andet til en afslutning af "social dumping" i EU gennem udnyttelse af arbejdere.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.