FC Københavns håndbold-eventyr er slut.
Efter nytår skilte det kriseramte selskab Parken Sport & Entertainment sig af med håndboldherrerne, der fortsætter som AG København.
Og nu er turen så kommet til Anja Andersens håndboldkvinder i Guldbageren Ligaen.
"Bestyrelsen har i dag besluttet at kontakte Dansk Håndbold Forbund angående en dialog om en eventuel nedlæggelse afde professionelle aktiviteter i FCK Håndbold efter indeværende sæson," hedder det i en fondsbørs-meddelelse.
Parkens bestyrelse meddeler desuden, at den fortsætter dialogen med tidligere Brøndby-sponsor KasiGroup om herrehåndboldklubben AG København.
Ejeren af KasiGroup har tidligere meldt sig klar til overtage håndboldherrerne, men er ikke villig til at også at overtage kvinderne.