Først røg hun ind. Så kom hun ud. Og nu skal milliardær-arvingen Paris Hilton igen tilbage bag tremmer.
Det var ikke længe, Paris Hilton nåede at afsone med fodlænke, før hun igen skal i fængsel.
Ifølge internationale medier meddelte dommer Michael Sauer fredag aften, at Hilton skal afsone sin straf i fængsel og ikke i privaten, som det ellers så ud til tidligere på ugen.
Hele miseren er i følge bt.dk opstået, fordi dommeren ikke anede, at man ville lade Paris Hilton afsone i hjemmet. Inden hendes løsladelse var dommeren blevet ringet op af en sherif, som havde fortalt, at man ville sende en beæring afsted om at lade milliardær-arvingen afsone i hjemmet. Men dommeren modtog aldrig begæringen, og derfor må Paris Hilton altså igen bag tremmer.