En svensk rygsæksturist danner for tiden par med Paris Hilton. Det skriver gossip.tv2.dk.
Hun har tidligere været kærester med guldfugle, men Alexander Väggö von Zweigbergk ejer ikke en rød reje. Til gengæld ser svenskeren forbandet godt ud.
Parret mødtes udenfor et vandrehjem i Beverly Hills, hvor Hilton fik øje på 20-årige Zweigbergk. Hun hoppede simpelthen ud af sin bil, og begyndte at tale med ham.
Ud over han dater den for tiden mest fotograferede blondine, så har den unge mand fra Göteborg fået en kontrakt med modelbureauet Nou Models.
De sidste par dage har svenskeren været ved Paris’ side uafbrudt, og han er blevet præsenteret for partyprinsessens forældre og venner. Det nyforelskede par kysser åbenlyst ude på gaden, beretter flere medier.