Når piger verden over går til frisør, ønsker mange at få den samme frisurer som kendis-prinsessen Paris Hilton. Det vidste firmaet Hairtech International, som producerer hår-extensions, godt, da de i 2007 indgik en aftale med den amerikanske skønhed.
Hilton fik ifølge firmaet 20 millioner kroner for blandt andet gennem billeder og tv-shows at promovere deres produkter.
Men det har skønheden i midlertidig forsømt, og nu sagsøger Hairtech International Paris Hilton.
Retssagen omhandler blandt andet pligtforsømmelse ved flere lejligheder, hvor Paris Hilton ikke er dukket op til promotionsarrangementer.
Derudover har kendis-prinsessen ladet sig fotografere med konkurrerende mærker i håret, og bragt firmaets navn i miskredit, da hun i 2007 sad fængslet for spirituskørsel.
Hairtech International mener, at de har tabt omkring 200 millioner kroner. Hovedpersonen selv har endnu ikke ønsket at kommentere sagen.