En kriminel ungdomsbande i USA stjal for 1,2 millioner dollar hos den stenrige kendis Paris Hilton. Og banden behøvede hverken dynamit eller brækjern for at skaffe sig adgang til huset. Den 29-årige rigmandsdatter havde nemlig ladet nøglen til døren ligge under dørmåtten, skriver ekstrabladet.dk.
Indbruddet skabte ikke noget ramaskrig til at starte med. Paris Hilton opdagede nemlig slet ikke, at hun var blevet bestjålet for 1,2 millioner dollars.
Det var først, da banden to måneder senere slog til mod kæmpevillaen igen, at hun opdagede, at pengene var forsvundet. Ved det andet indbrud havde Hilton simpelthen ladet sin dør stå åben. Banden kalder hende nu for "dum som en dør."
"Hvem kan finde på at lade sin dør stå åben og bare have en masse penge og værdier liggende og flyde rundt omkring. Hvor dum kan man egentlig være?" siger den ene af de unge forbrydere, Nick Prugo på 18 år.