Familien Hilton tog næsten alle i god tid af sted til Cannes for ikke at gå glip af de glamourøse festligheder i forbindelse med filmfestivalen.
Men Paris Hilton havde uheldigvis glemt sit pas og opdagede det først, da hun stod i lufthavnen. Derfor kunne hun ikke komme af sted som planlagt.
Hotelarvingen måtte i stedet booke et nyt fly til Madrid. Det oplyser New York Post.
Paris, der for nylig har afsluttet forholdet med The Hills-stjernen Doug Reinhardt, fik dog fremskaffet sit pas i en hurtig fart, så hun kunne blive genforenet med sin bror og søster i Sydfrankrig.
Den festglade blondine måtte gå glip af starten på festlighederne, men har senere fået rådet bod på det.
Hun er i hvert fald sidenhen blevet fotograferet, mens hun har festet på diverse klubber i Cannes.