Nu tager Paris Hilton kombinationen af afklædte kvinder og motorcykler til et helt nyt niveau.
Millionøsen har investeret en klat af sin formue i sit eget motorcykelhold, SuperMartxe VIP.
Da det nye hold under stor mediebevågenhed skulle præsenteres og fejres, kunne den blonde partypige ikke holde sig fra scenen. Det skriver hjemmesiden Celebrity Gossip.
På podiet boltrede muskelmænd i tangatrusser sig sammen med storbarmede blondiner iført minimalistiske diamant-bh'er og lange lakstøvler.
Det kinky sceneshow kunne Hilton ikke sige nej til. Hun sprang op til de afklædte dansere og vred sig tæt op af både mænd og kvinder. Til stor glæde for de mange fremmødte fotografer.
Skandalepigens motorcykelhold skal efter planen konkurrere i Road Racing World Championship Grand Prix i 125 cc-klassen. Den nybagte holdejer har meldt ud, at hun satser på at hjembringe mesterskabet allerede i holdets første sæson.
Derfor har hun hyret den rutinerede, men knapt så succesfulde, kører, Sergio Gadea, og den unge Maverick Vinales.
Se billederne her
Kilde: Celebrity Gossip