”Til sidst var vi bare venner”. Sådan lyder en af de hyppige forklaringer, når par går fra hinanden. ”Bare venner”. Men venskab er slet ikke noget at kimse af. Heller ikke i parforholdet. Venner er ikke noget, man ”bare” er. Venskab er tillid, loyalitet, samarbejde, samhørighed og kærlighed. Og det er et afgørende fundament for, at et parforhold holder i længden, mener Mattias Stølen Due, der er psykolog og leder af parafdelingen hos Center for Familieudvikling og aktuel med bogen ”Pas på parforholdet – Mens I stadig elsker hinanden”.

Man kan godt være venner uden at være kærester, men man kan ikke være kærester (i længden) uden også at være venner. Et parforhold, der har rødder i et stærkt venskab, giver en tryg base at komme hjem til. Et fundament, der kan holde til meget. Men hvad så med lidenskaben, passionen, sommerfuglene?

Vi tror fejlagtigt, at naboen har et mere spændende sexliv, siger en professor i sexologi på femina.dk

- Det er rigtig fint at have de følelser også. Men passion og lidenskab er ikke det primære i et forhold. Forelskelsen aktiveres ofte der, hvor noget er usikkert, man ved ikke helt, hvor man har hinanden. Hvor man hele tiden er bange for at miste.

- Jeg vil gerne brande venskabet som noget fint, vigtigt og godt. Når vi har kendt hinanden i mange år og set hinandens mindst flatterende sider, er det naivt at tro, at lidenskaben skal være der hele tiden. Lidenskab er en bonus, og hvis vi forventer, at det skal være bærende, bliver vi let skuffede.

- Vi skal lære at elske hverdagen. Ellers bliver vi kritiske over for noget, der egentlig er et godt udgangspunkt, siger Mattias Stølen Due.

Læs på femina.dk, hvad der kendetegner dit sexliv i 20’erne, 30’erne, 40’erne og 50’erne

Vi skal arbejde for det

Han mener ikke, tiden er vokset fra det livslange forhold. Men det kræver, vi beslutter os for at ville det og arbejder for det.

- Jeg synes, det er uheldigt at afskrive det livslange forhold. Det kan være indgangen til det mest smukke og fantastiske. I sådan et forhold kan vi få en helt unik fortrolighed. Vi bliver hinandens livsvidner. Men det kræver, at vi gør os umage og passer på det, siger han.

Men skal vi virkelig finde os i, at der går leverpostej i den?

- Lidelse og afsavn er en del af livet. I perioder vil der gå leverpostej i den, og det er vi nødt til at rumme og elske, hvis vi ønsker et livslangt forhold. Vi må øve os i at se det fine i trivialiteter og acceptere, at vi ikke er lidenskabelige hele tiden. Og at det er ok, siger psykologen.

Umodent at insistere på at udleve sine lyster

Kunne man så ikke forestille sig, at vi begyndte at leve i et mere åbne forhold, som nogle agiterer for – så vi både får den livslange kærlighed og passion og lidenskab?

- Jeg er overbevist om, at det giver mere utryghed, kompleksitet og flere problemer på længere sigt. Og jeg synes faktisk, det er umodent at insistere på at udleve alle sine drifter og lyster. Det kræver modenhed at have evnen til at tilsidesætte nogle af sine behov og forpligte og overgive sig til hinanden og parforholdet. Til at vælge det, selvom det nogle gange er hårdt og besværligt. Fordi det er det bedste for vores parforhold, vores partner, vores børn – og i sidste ende os selv, siger Mattias Stølen Due til FEMINA.

Webversioneret af redaktionen, FEMINA, Aller Media