Efter 1-1 mod Italien i den første kamp og en sejr på 2-0 over Slovakiet søndag eftermiddag fører Paraguay nu VM's gruppe F med fire point.
Men det kan blive en stakket frist, for i eftermiddag mødes Italien og New Zealand med den nu forhenværende danske ungdomslandsholdsspiller Winston Reid på holdet.
Både Italien og New Zealand har et enkelt point fra den første kamp. Og en sejr udløser en pointlighed med Paraguay før tredje og sidste runde i gruppen.
I eftermiddagens kamp sørgede Enrique Vera for sydamerikansk føring 1-0 efter 27 minutter. Og den stilling holdt frem til det 86. minut, da Christian Riveros lukkede kampen med sin scoring til 2-0.