Han havde sex med adskillige piger for åben skærm, da Paradise Hotel rullede over TV3. Men livet har ikke altid været let for Mads Gleager.
Over for Ekstra Bladet indrømmer han, at han har været på stoffer i ti år.
"Jeg har taget stoffer, siden jeg gik i gymnasiet, det vil sige ti år," siger han.
For nogle måneder siden vågnede han op og tænkte, at det selvdestruktive liv skulle være slut. Derfor har den nordjyske knaldekonge accepteret et tilbud om misbrugsbehandling.
"Jeg føler nærmest, at jeg har spildt de sidste ti år af mit liv. Og nu skal jeg til igen at finde ud af, hvem jeg egentlig er," siger han.
Den 28-årige tv-darling er taget til sin hjemby Hjørring i Nordjylland, hvor han har været i behandling i 12 uger.
"Jeg har været clean i en måned nu, og jeg kan virkelig se, hvor godt mit liv er uden stoffer," afslutter Mads Gleager.