Hun var ude med riven før, men efter at Josri med den meget muskuløse overkroppen checkede ind på hotellet, er det blevet til en del gymnastik både over og under lagnerne.
Det var ikke helt planlagt, men nu forklarer Samanta, at under de givne omstændigheder på hotellet, kan det ikke være anderledes.
"Normalt kan jeg styre mine lyster, når jeg er ædru. Det er straks sværere, hvis jeg har fået noget at drikke, så bliver jeg hurtigt liderlig, og så skal jeg altså bare have diller," fortæller Samanta bramfrit i et interview med Ekstra Bladet.
Og når der først er kommet hul på bylden, så deler den 24-årige Samanta gerne ud af sine seksuelle erfaringer.
"Jeg er meget stor tilhænger af, at man udfordrer og udforsker sig selv seksuelt, for på den måde at eksperimentere sig frem til, hvad der i sidste ende fungerer bedst i sengen," forklarer Samanta, der ikke ser noget problem i at tale åbent om sagerne.
Det gjorde hendes familie til gengæld, da billederne af den virile datters 'halløj på badehotellet' begyndte at pryde skærmen hjemme i stuen.
Samanta har nemlig en konservativ serbisk baggrund, som ikke billiger, at unge piger lyver, drikker og boltre sig i mænd for åben skærm. Og det var ved at koste forholdet til moderen, der ikke ville tale med Samanta, efter hun meldte sig til showet.
"Så trådte min far heldigvis til og fik forklaret hende, at det da ikke var så slemt endda. Jeg havde jo ikke ligefrem slået nogen ihjel. Nu er jeg heldigvis atter inde i varmen hos min mor," forklarer Samanta, som stadig er med i gamet på Paradise Hotel.