Det er ikke kun mens, de er indlogerede på det paradisiske hotel, at der er udskiftning af sengepartnere med jævne mellemrum.
Forholdet mellem Paradise-kollegerne, den tidligere vinder Nick Zitouni og Mia Hvidt, som assisterede sin tvillingesøster Marie i reality-programmet, er efter kun tre måneder gået i vasken.
Nick er rutineret, når det kommer til 'gamet' på hotel paradis, og det var netop også rutinen, eller mangel på samme, der afgjorde beslutningen om at droppe Mia.
"Nej, vi er ikke sammen længere. Det holdt bare ikke. Hun var for ung, og så var hun også ret jaloux. Så det gik ikke, og nu er jeg single igen," fortæller Nick til Se og Hør, som har mødt ham ud på de små timer på natklubben Karel van Mander.
Mias tvillingesøster Marie kan stadig opleves i 'Paradise Hotel'.