Den udstemte deltager i Paradise Hotel, Mona Clausen, er utilfreds med den måde, TV3 har fremstillet hende i Paradise Hotel.
Hun blev meget overrasket, da hun så, ’hvor meget TV3 havde klippet for at få mig til at se dum og naiv ud, fortæller hun.
- Det er sygt, det de kan, siger Mona til Avisen.dk
Mona har været inde og ude af realityserien Paradise Hotel to gange, og anden gang kom hun i et større skænderi med en anden deltager, Nick.
Men selvom hun var skuffet over, at Nick havde kysset med andre piger, mens hun havde været væk fra det luksuriøse hotel, var det dog ikke på grund af ham, at hun fældede en tåre i et af klippene.
Sådan så det ellers ud i de klip, som TV3 viste, mener Mona.
Mona har fået mange kommentarer på sin profil på TV3’s hjemmeside, men til dem, der kritiserer Mona, svarer hun blandt andet:
- Vær for fanden da ikke så skide naive og tro på alt, hvad i ser på tv, det er et fucking spil,skriver hun.
Hun fortæller desuden, at hun ikke smed Julie ud af programmet for at hævne sig på Nick, men fordi hun havde lovet den udstemte Malene at gøre det.