Da TV3 i aftes havde premiere på realityshowet Paradise Hotel , var det ikke kun et møde mellem eks-kærester. Det var også et møde mellem fjender.
For med på hotellet var ikke kun den 20-årige Malenes ekskæreste, Mads. Her var også Malenes hjemlige fjende Nicoline, som hjemme i Danmark gentagne gange har været sammen Mads - også mens han var kæreste med Malene.
- Nicoline og jeg bor i samme by derhjemme, og vi er fjender hjemmefra på grund af Mads, fortæller Malene, der fik lidt af et chok allerede i lufthavnen, da hun mødte Nicoline. Og et endnu større et på hotellet, hvor Mads pludselig stod foran dem.
Også selvom hun havde på fornemmelsen, at noget lignende ville ske.
- Jeg var lidt forberedt, da jeg hørte at de begge skulle ud og rejse samtidig med mig. Men alligevel har jeg reageret ekstremt hårdt på det, da jeg netop tilmeldte mig for at komme væk fra det hele, fortæller Malene, der på hotellet vil gøre alt for at få Nicoline hjem.
- Hun er klart min største konkurrent, lyder det fra Malene.
Men Nicoline har heller ikke syntes, at oplevelsen var superfed, selvom Mads fra starten åbenlyst flirter med hende - til trods for han bliver pålagt at dele værelse med Malene.
- Jeg fik et chok, da jeg mødte dem, og jeg har ikke haft det skidegodt. Jeg har jo følelser for Mads, så derfor vil jeg gøre alt for at få Malene ud først, lyder det fra Nicoline.
Hvem der vinder krigen, kan du følge med i på TV3.