Fortsat udvikling og internationalisering af iskonceptet ParadIS ansætter sin tredje direktør. Jesper Hellberg kommer fra en ledende stilling i Coop Danmark.
»Det er ikke hverken hver eller hver anden dag, man får tilbudt stillingen som direktør i ParadIS – så det tilbud kunne jeg ikke sige nej til,« siger Jesper Hellberg.
ParadIS startede i 2001 og består i dag af 14 isbarer. De to ejere – Thor Thorøe og Jørgen Bjerre – har ønsket, at den nye leder skal koncentrere sig om den mere strategiske udvikling af virksomheden.
»Vi har netop lagt sidste hånd på, hvad vi kan kalde udliciteringen af driften af de 11 af butikkerne. Vi har solgt flertallet af vores egne butikker fra, så de nu drives af franchisetagere. Dog har vi beholdt butikkerne i Århus og på Vesterbro og Nørrebro i København, for vi ved, at vi er nødt til at have kunderne under huden for fortsat at tilbyde Danmarks bedste isoplevelser,« siger Thor Thorøe.