To tredjedele af danskerne har i 2018 modtaget uopfordrede svindelopkald eller -mails, er blevet omdirigeret til andre websites eller har fået pop op-vinduer, viser en undersøgelse fra Microsoft.
Eksemplerne på svindel er nemlig mange. Selv om forbrugere ifølge it-giganten globalt er blevet bedre til at gennemskue, hvornår der er tale om snyd, hopper mange af os stadig i fælden.
Tre procentpoint flere danskere har det seneste år mistet penge til it-kriminalitet sammenlignet med 2016. Det betyder, at syv procent således har fået franarret penge.
Undersøgelsen, der ifølge Microsoft er repræsentativ, er foretaget i 16 lande med 1000 respondenter per land.
Ifølge it-sikkerhedsekspert Peter Kruse skyldes den stigning, at de it-kriminelle er blevet mere raffinerede og udspekulerede, og det gør angrebene mere avancerede.
- Det er ikke længere beskeder om, at man kan vinde nogle milliarder, hvis man lige betaler nogle penge først - det kan folk godt finde ud af at gennemskue nu.
- Det kommer pakket ind i dag. Det er simpelthen blevet så gennemført, at man ikke længere kan se, at det eksempelvis er blevet oversat af en robot, siger Peter Kruse.
Henvendelserne kommer ikke længere kun via e-mails. De kommer også over sms og sociale medier nu, og det gør os ekstra sårbare.
- Vi har paraderne nede på en helt anden måde, end når vi modtager e-mails, for der har vi lært, at vi skal være opmærksomme, og at man ikke skal åbne hvad som helst, siger Peter Kruse.
Ifølge it-sikkerhedseksperten tyder meget også på, at udenlandske it-kriminelle har allieret sig med danske samarbejdspartnere, og det gør det endnu sværere at gennemskue.
Peter Kruse har nemlig set eksempler på intetanende danskere, som modtager opkald fra en dansktalende person, der hævder at være fra eksempelvis banken eller et it-firma.
Her bliver vi advaret om, at man kan blive kompromitteret, hvis ikke man installerer et antivirusprogram eller videregiver nogle personlige oplysninger.
Derfor har Peter Kruse en klar grundregel: Hav altid paraderne højt oppe ved alle uopfordrede henvendelser - hvad end de kommer over de sociale medier, sms, e-mail eller opkald.
Især hvis henvendelserne hævder at komme fra forskellige myndigheder, Skat eller ens bank.
Slet, blokér, eller læg på, lyder rådet.
- Hvis man gennem uopfordrede henvendelser bliver spurgt om oplysninger, som de burde være i besiddelse af, så skal man lægge på. For der er ingen, der ringer op og beder om oplysninger, de i forvejen har, advarer Peter Kruse.
- Derfor skal man bruge sin sunde fornuft og sin skepsis. Den skal vi lære at arbejde lidt mere systematisk med – specielt her i Danmark, hvor vi har høj grad af tillid til hinanden. Vi skal lære at forstå, at det er nogle, der vil udnytte den tillid, understreger han.
/ritzau fokus/
Af Grith Larsen