Par kendt fra TV 2 jubler: Vi skal være forældre!
Aarhus-parret Charlotte og Frederik fra TV 2-programmet 'Nybyggerne' skal være forældre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv
Aarhus-parret Charlotte og Frederik fra TV 2-programmet 'Nybyggerne' skal være forældre.

Parret, Charlotte og Frederik fra Aarhus, der i disse uger medvirker i TV 2-programmet ’Nybyggerne’, skal være forældre.

Det skriver Se og Hør.

Det afslørede Charlotte på Instagram, hvor hun og Frederik på et billede smiler over hele femøren ovenpå den fantastiske nyhed.

Den vordende mor fortæller, at billedet er taget efter første scanning.

- Der er sket noget fantastisk. Vi skal være forældre til efteråret. Billedet er taget efter første scanning, og vi er bare glade, skriver Charlotte på Instagram.

Parret kæmper med tre andre par om en drømmebolig, de selv skal indrette. Det par, der gør det bedst, får deres indrettede bolig til en værdi af 3,4 millioner kroner.

Foto: Instagram