Tidligere i dag fortalte familien til Jens Arentzen, at den dygtige skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør er død i en alder af bare 64 år.
Nu hyldes Jens Arentzen af kollegaen Paprika Steen i et meget smukt opslag på det sociale medie Instagram.
Her har Paprika Steen delt et billede af de to skuespillere sammen, og til billedet fortæller hun, hvordan hun var bare 16 år, da hun første gang mødte Jens Arentzen, og fik benene slået væk under sig.
- Vi mødte hinanden, da jeg var 16 år og jeg havde set dig på Bristol Teatret i LIlle Eyolf. Jeg var blown away af dit intense og indimellem skræmmende nærvær. Og nok også lidt forelsket. Op gennem årene byggede du mig op og fortalte mig, jeg ville blive til noget stort. Det var kaotisk at være så ung, og du var en slags bror, der altid stod der, når jeg var mest rodløs, skriver Paprika Steen blandt andet i teksten til opslaget.
Paprika Steen fortæller også, hvordan Jens Arentzen var hende en fantastisk læremester.
- Du holdt af mig når ingen andre lige var der. Jeg skylder dig enormt. Og jeg blev så ramt af at høre om din sygdom, som jeg intet anede om, da vores kontakt var sevet ud gennem sprækkerne af tiden. Du har betydet meget for rigtig mange. OG du vil blive husket, tro mig, du huskes. Min store ungdoms helt, skriver Paprika i opslaget, som du kan se lige herunder.
Jens Arentzen spillede blandt andet den unge Ulrik Varnæs i "Matador".
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.