Tidligere i år vandt Paprika Steen prisen for 'Bedste Kvindelige Skuespiller' ved 'Karlovy Vary Film Festival', og nu smider amerikanske anmeldere om sig med roser på Toronto filmfestival.
"Steen leverer en usædvanlig god præstation som en kvinde, der længes efter kærlighed, men som ikke kan klare ansvaret. Hendes ekspressive isblå øjne viser, hvordan det piner hende i hendes inderste grundvold ...Steens fantastiske præstation må og skal ses af et amerikansk publikum," sagde den anerkendte filmanmelder Marshall Fine ifølge ekstrabladet.dk.
Steen er stolt af sin præstation.
"Det er helt sikkert en af mit livs bedste roller. Men jeg kunne ikke have spillet den tidligere. Den kom på det rette tidspunkt på samme måde som min rolle i Vinterbergs film 'Festen'," siger Paprika Steen. Hun er taknemmelig for den flotte internationale modtagelse, men også er lidt nervøs for, hvordan 'Applaus' vil blive modtaget i Danmark.
Filmen har premiere i danske biografer 24. september.