Den tidligere franske storspiller og nuværende træner for Lens, Jean Pierre Papin, tror, at Lens har gode chancer for at gå videre til UEFA-cuppens gruppespil, selvom holdet kun opnåede 1-1 hjemme imod FC København.
- Det eneste, jeg ikke er tilfreds med, er de første fem minutter, sagde Jean Pierre Papin om den kamp, hvor Lens kom bagud efter netop fem minutter.
Men efter en kamp som Lens styrede det meste af tiden, så tror Papin på, at hans hold kan få et godt resultat i Parken.
- Selvom de har et godt resultat med herfra, så tror jeg stadig, at vores chancer er fifty fifty inden returopgøret, sagde Jean Pierre Papin.