Med et nyt lovudkast lægger Justitsministeriet op til at ændre den omstridte offentlighedslov. Det skriver Information.
Partierne bag loven skal ifølge avisen mødes torsdag, og forinden har de fået tilsendt lovudkastet, som Information onsdag kan løfte sløret for.
Embedsmændene i Justitsministeriet har arbejdet på at ændre offentlighedsloven som følge af et krav fra de tre små partier De Konservative, SF og De Radikale.
I sommeren 2016 forpligtede de hinanden på at få ændret den offentlighedslov, som de selv var med til at vedtage tilbage i 2013.
Partierne var særligt opsatte på at gøre op med den såkaldte ministerbetjeningsregel i lovens paragraf 24. Den mørklægger dokumenter, som indgår i eller kan tænkes at skulle indgå i betjeningen af en minister.
Vi skal "gøre skaden god igen", som De Radikales partileder, Morten Østergaard, udtrykte det i sin grundlovstale.
Lignende udmeldinger var kommet fra de to andre partier.
Lovudkastet fra den konservative Søren Papes justitsministerium er kortfattet - knap halvanden side med kun tre paragraffer samt knap 30 sider med uddybende lovbemærkninger.
Og selv om det fremgår af det nuværende regeringsgrundlag, at regeringen vil "lempe" paragraf 24, så tegner lovudkastet reelt til at indsnævre og begrænse adgangen til aktindsigt.
Det mener offentlighedsrådgiver og forhenværende forskningschef på Journalisthøjskolen, Oluf Jørgensen. Ifølge ham er det kun ved første øjekast, at lovudkastet vil føre til mere åbenhed.
- Når jeg kigger nærmere på lovbemærkningerne i udkastet, må jeg konkludere, at aktindsigten bliver indskrænket, siger han til Information.
Oluf Jørgensen var i sin tid medlem af Offentlighedskommissionen, hvis arbejde ledte frem til offentlighedsloven fra 2013. Han er kommet i besiddelse af lovudkastet og har givet det videre til Information.
Professor i forvaltningsret på København Universitet Michael Gøtze har også svært ved at få øje på åbningerne i lovudkastet.
Han mener, at forslaget er "ét skridt frem og ét tilbage".
/ritzau/