Det kræver ikke en kandidatgrad i kommunikation at se, at der har været uenighed mellem de borgerlige partier i sidste uge. Med den konstatering indleder De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen (K), sin taletid under tirsdagens spørgetime.
Partiformanden knytter kun få ord til den voldsomme krise i samarbejdet mellem regeringen og dens mindste støtteparti, der endte med, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) måtte trække sig fra sin post.
- Det karakteriserer et stærkt samarbejde, at uanset hvor uenig man er, finder man sammen om det, der er vigtigt, siger Søren Pape Poulsen til statsministeren under Folketingets spørgetime.
Derudover bruger han primært sin taletid på at advokere for, at forsvarsbudgettet sættes op til to procent af bruttonationalindkomsten. Eva Kjer Hansens afgang som minister, der fulgte af, at De Konservative havde mistet tilliden til hende, berører Pape slet ikke.
Præsidiemedlem Henrik Dam Kristensen (S) kan efter spørgetimen konstatere, at den forespørgselsdebat, der var planlagt om mistilliden til Kjer, er bortfaldet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.