Så er man da kommet til verden med maner.
Tyve kvinder sad onsdag nat fast i sneen, da de var på vej til hospitalet for at føde.
Men hvor nøden og smerterne var størst, kom Falck til undsætning med hele kavaleriet.
»Vi satte pansrede mandskabsvogne ind for at hjælpe kvinderne. Enten tog vi dem med i vognene eller også ledsagede vi ambulancen. En enkelt fødte på vej til sygehuset, resten nåede frem inden,« fortæller pressemedarbejder i Falck, Louis Honoré.
Torsdag formiddag ventede 547 bilister på hjælp i sneen, mens 3.500 allerede var blevet trukket fri.
Det er især Nord- og Midtjylland samt i store dele af Sjælland, at man måtte sætte de pansrede mandskabsvogne ind.