Græshoppesværme har ædt halvdelen af Madagaskars afgrøder og breder sig fortsat. Det er den værste krise af slagsen i 60 år. International hjælp udebliver. Andre steder i Afrika er der i øjeblikket rimelig styr på græshopperne.
Sværmene over Madagaskar er enorme, ofte mange kilometer lange og brede. Det anslås, at der for tiden er mindst 100 sværme på jagt efter mad. Disse milliarder insekter æder sig gennem noget i retning af 100.000 tons grønt om dagen.
Hjælp til Madagascar
Gennem FNs landbrugsorganisation FAO er internationale donorer bedt om 22 millioner dollars til bekæmpelse af plagen her og nu, men de er ikke kommet. I de to forudgående år er der heller ikke givet nok penge til at forhindre spredningen af insekterne.
Der bor 13 millioner mennesker i Madagaskar, og 9 millioner af dem lever af landbrug. Både afgrøder og græsning til kvæg lider. Til september ventes to-tredjedele af hele landet (1,5 millioner hektarer) at være inficeret af plagen.
Der er zoologisk forskel på græshopper. De aktuelle kaldes locusts, og er ikke af den hoppende art med store bagben. Angriberne i Madagaskar og andre steder på kloden kan flyve over meget store afstande og ændre deres adfærd og levevilkår.
Udebliver midler til at hjælpe Madagascar fattige landbrugere opstår et endnu støre og mere kostbart humanitært problem, fordi al føde er ædt af insekterne, der bare breder sig mere nu og i de kommende år.
Aktuelt sker det værste angreb i 60 år, viser en video fra AFP.
Nordafrika går ikke fri
Tidligere på året var der store sværme af græshopper i Sinai-ørkenen, og de bevæger sig på begge sider af grænsen mellem Israel og Egypten. De forventes, når de bliver modne og fuldvoksne, at migrere mod syd ned i Sudan, oplyser FAOs locust center, der konstant monitorerer situationen på tværs af Afrika.
Udviklingen følges konstant i yngleområderne i det vestlige Afrika, typisk i Marokko, Algier og det sydlige Libyen. Sværme ventes i Mauretanien, Chad, Mali og Niger, men ingen katastrofer som i Madagaskar.