I FCK s pulje i UEFA-Cuppens gruppespil blev der torsdag aften afviklet to kampe. Og hvis ellers dagens resultater er en rettesnor for det videre forløb, bliver skotske Aberdeen gruppens prygelknabe.
3-0 tabte skotterne ude til græske Panathinaikos, der dermed fik en drømmestart på gruppespillet.
To af gruppens forhåndfavoritter - Lokomotiv Moskva og Atletico Madrid tørnede sammen i Moska, og efter en underholdende kamp endte det med pointdeling og 3-3.
Gruppen toppes dermed af Panathinaikos med Lokomotiv Moskva og Atletico på de næste pladser. FCK spiller første kamp i gruppespillet om to uger.