Det er nok verdens mest kendte badedragt, du kan blive den heldige ejer af på en auktion i Californien senere på måneden.
Pamela Anderson sælger nemlig den badedragt, hendea alias C.J. Parker brugte i tv-serien Baywatch, der handler om livredderne på stranden ved Los Angeles. Det skriver contactmusic.com.
Den røde badedragt ventes at indbringe mere end 16.000 kroner på auktionen, hvor du også kan få fingrene i de pistoler, Angelina Jolie brugte i 'Tomb Raider' eller den pistol, som Harrison Ford havde med i science fiction-filmen 'Blade Runner'.
"Det er en once-in-a-lifetime mulighed for at få fat i vigtigste effekter, der nogensinde er skabt i moderne filmhistorie," siger auktionsbossen Joe Maddalena.