Pamela Anderson pryder en Playboy-forside bedre end legendariske Marilyn Monroe.
Det mener mande-hjemmesiden askmen.com i hvert fald. De har udråbt den barmfagre Baywatch-blondine til at være den bedste Playboy-model nogensinde.
Marilyn Monroe må dermed nøjes med en andenplads på listen.
På tredjepladsen ligger Bond-baben Ursula Andress og afdøde Anna Nicole Smith indtager listens ottende plads.
Pamela Anderson har da også arbejdet hårdt for sin nye titel. Gennem de seneste 20 år, har den kendte blondine været på forsiden af Playboy 12 gange. Det er flere gange end nogen anden playboy-model.
Første gang den i dag 41-årige skuespillerinde var på forsiden af det populære magasin var i 1989.