Palæstinenserne har fået en ny regering.
I spidsen står premierminister Ismail Haniya, der vil forbeholde sit folk ret til at give Israel alle former for modstand. Desuden kræver han en palæstinensisk stat i de områder, som Israel besatte i 1967.
På trods af de hårde udmeldinger var talen også forsonende på visse punkter, og Vestens frygt for ekstremisme blev beroliget. Fremover vil den nye regering respektere aftaler mellem PLO og Israel. Og de landstykker, som Haniya vil have tilbage, er ikke hele det historiske Palæstina.
Haniya bad også om, at omverdenens sanktioner holdt op,og både Norge og Frankrig støtter regeringen, der er en koalition mellem de politiske grupperinger Fatah og Hamas. Siden en Hamas-domineret regering tiltrådte sidste år, har der været sanktioner mod styret.
Mens Storbritannien hilste regeringen velkommen, vil USA fortsætte sin boykot af palæstinenserne.