Til trods for, at adskillige palæstinensere mistede livet søndag under Israels fortsatte offensiv mod Gazastriben, så var der alligevel jubel og fejring på gaderne.
Hamas kunne nemlig fortælle, at de havde taget en israelsk soldat til fange, som nu vil kunne blive brugt i forhandlinger med Israel.
Tilbage i 2006 blev en israelsk soldat holdt fanget af Hamas frem til 2011, hvor han blev løsladt i bytte med over 1000 palæstinensiske fanger. Derfor var søndagens nyhed en stor moralsk sejr for palæstinenserne, hvor flere hundrede mennesker er blevet dræbt i løbet af den seneste periode, mens i alt 18 israelske soldater har måttet lide samme skæbne.
Men ifølge Israel har Hamas intet at juble over, for ifølge landets FN-ambassadør har historien intet på sig.
'Der er ingen kidnappet israelsk soldat, og de rygter er falske,' forklarede Ron Prosor, FN-ambassadør, Israel. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen