En bilbombe er tirsdag eksploderet i Libanons sydlige havneby Sidon og har dræbt en palæstinensisk embedsmand, oplyser en sikkerhedskilde.
Den dræbte er ifølge den unavngivne kilde identificeret som Fathi Zeidan, der var leder af den moderate Fatah-bevægelse i den store palæstinensiske flygtningelejr Miyeh Miyeh nær Sidon.
- Hans id-kort blev fundet tæt på bilen, der eksploderede. Bilen var også hans, siger kilden.
Flere end 450.000 palæstinensiske flygtninge er ifølge FN registreret i Libanon, hvor de fleste lever under usle forhold i 12 officielle flygtningelejre, skriver nyhedsbureauet AFP.
Lejrene styres af palæstinensiske embedsmænd og sikkerhedsstyrker snarere end af de libanesiske myndigheder.
I de senere år er spændingerne mellem den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas', Fatah-bevægelsen og den overvejende libanesiske islamistiske gruppe Jund al-Sham vokset. Særligt i den anden store flygtningelejr Ain al-Hilweh, der også ligger nær Sidon.
Rivaliserende fraktioner i Ain al-Hilweh-lejren er i løbet af det forgangne år stødt sammen flere gange og beskylder hver især hinanden for attentatforsøg.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.