Den kun 15-årige palæstinensisk dreng Raed Sawalha er fundet hængt i Qalqilya på Vestbredden.
Flere af hans familiemedlemmer har tilstået, at de har medvirket til hængningen af drengen, som de beskylder for at have samarbejdet med den israelske hær.
Det er en alvorlig forbrydelse i det palæstinensiske samfund, og mistænkte bliver ofte slået ihjel.
Palæstinensisk politi kalder det dog for usandsynligt, at så ung en dreng skulle være blevet rekrutteret som meddeler.
En talsmand for politiet, Adnan Damiri, siger ifølge AP, at de ansvarlige for drengens død vil få retfærdigheden at føle.
Drengens far, onkel og fætter har tilstået drabet, men politiet udelukker ikke andre motiver til drabet.
Liget af Raed Sawalha bar desuden tydelige tegn på, at han var blevet tortureret inden hængningen.