Pakistans premierminister, Raja Pervez Ashraf, har onsdag fået ordre til at møde for Højesteret, fordi han har forsømt ordrer om at genåbne sager om korruption mod præsidenten.
Skridtet, der er en del af en langvarig strid mellem regeringen og retsvæsnet, kan føre til yderligere politisk ustabilitet i Pakistan. Det sker kun to måneder efter, at Ashrafs forgænger, Yusuf Raza Gilani, blev fundet skyldig i foragt i det samme spørgsmål og afsat.
- Vi vil hermed udsende en opfordring til premierminister Raja Pervez Ashraf om at bevise, hvorfor han ikke skal for retten for at have optrådt med foragt, hedder det i en kortfattet erklæring fra retten.
/ritzau/Reuters