Danskerne har været på den anden ende i to dage, fordi oversvømmelser har ødelagt biler, forhindret offentlig transport i at komme frem og ødelagt kældre.
Men det er ingenting i forhold til den katastrofe, Pakistan står over for, hvor voldsom regn har sendt landet i ruiner. Flere end 20 millioner mennesker er blevet påvirket af oversvømmelserne.
Samtidig stiger dødstallet minut for minut, og i øjeblikket meldes der om 1.500 omkomne. Tallet forventes at stige, da 36.000 mennesker lider af akut diarre, skriver CNN.
Selv om vejrudsigterne er gode i Pakistan i dag, har det været svært at få nødhjælp frem, og FN's generalsekretær Ban Ki-moon opfordrede i går hele verden til at hjælpe pakistanerne.
"Jeg er her for at opfordre verdenssamfundet til at fremskynde hjælpen til det pakistanske folk," sagde Ban Ki-moon til Reuters og fortalte, at det er den værste oversvømmelse, han nogensinde har set.
FN anslår, at seks millioner mennesker, altså flere end Danmark befolkning til sammen, mangler mad, vand og medicin.