Lederen af den religiøse sekt, Den Fundamentalistiske Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige, Warren Jeffs er blevet dømt til livsvarigt fængsel - plus tyve år.
Det er lovens strengeste straf i Texas, hvor dommen faldt, skriver Berlingske.
Jeffs blev i sidste uge kendt skyldig i at have voldtaget adskillige småpiger, som ifølge hans egen religiøse udlægning var hans "spirituelle koner".
Han er dertil fundet skyldig at have tvunget to piger til at indgå "spirituelle ægteskaber" og i at have fået et barn med en af pigerne.
Den fundamentalistiske sekt går ind for flerkoneri, og Warren Jeffs, der omtaler sig selv som profet, har angivelig over 80 koner og 200 børn.
Warren Jeffs toppede på et tidspunkt FBI's liste over mest eftersøgte forbrydere. Han blev arresteret i 2008, efter at politiet stormede den ranch i Texas, hvor han boede med sine sektmedlemmer.
Sektlederen modtog dommen med stilhed, mens juryens afgørelse blev læst op i retten.
Kilde: Berlinske