Der mangler en overordnet plan for integrationen og ensartede standarder på tværs af kommunerne. Sådan lyder det fra lærernes og pædagogernes fagforbund, som frygter problemer, når omkring 15.000 flygtningebørn skal rustes til livet i Danmark.
Det skriver Ugebrevet A4.
Omkring 9.000 skal i skole og næsten 6.000 begynder i daginstitution i 2016. Det forventer kommunernes Landsforening.
Men det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne håndterer opgaven. I nogle kommuner opretter de modtageinstitutioner, mens børnene i andre kommuner kommer direkte ud i de almindelige børnehaver. Sprogundervisningen kan svinge fra otte til 18 lektioner om ugen, og nu har kommunerne fået lov til at slække på reglerne for, hvor mange børn der må være i en modtageklasse.
Når der ikke er nationale standarder, kommer den enkelte kommunes mere eller mindre pressede økonomi til at lægge niveauet, og det er opgaven for vigtig til, lyder det fra pædagogernes og lærernes fagforbund.
- Lykkes det ikke at give flygtningebørnene en god start på deres nye liv i Danmark, så bliver udfordringerne med at integrere dem i samfundet meget større om et par år, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Omvendt mener han, at mange af dem kan blive en kæmpe gevinst for Danmark, hvis vi investerer i at gøre dem til unge mennesker, der kan bidrage til samfundet.
- Men som situationen er nu, er det ikke realistisk, at det vil lykkes, siger han.
Derfor må regeringen på banen. Ikke kun med flere penge, men også med en national handleplan for integration, mener pædagogernes fagforbund, BUPL.
- Der er nærmest 98 forskellige løsninger, og jeg savner, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan skoler og daginstitutioner skal løse opgaven, siger formand Elisa Bergmann.
Skal de syriske flygtningbørn og unge have en chance for at få en uddannelse og et arbejde i fremtiden, så er alle enige om, at det er en forudsætning, at de lærer at tale dansk. Også her er det helt afgørende, om de ender på den ene eller den anden side af kommunegrænsen, oplever Hanne Pontopidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, som blandt andet organiserer lærerne på sprogcentrene.
- Det er fuldstændig vilkårligt fra kommune til kommune, hvordan den her opgave bliver forvaltet, siger hun.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.