Tre danske soldater er på vej hjem fra Aghanistan, men nok ikke for den orlov de havde håbet på. De var nemlig blandt de elleve soldater, der tirsdag blev såret under et angreb på den danske militærlejr Bridzar i Helmand-provinsen.
Deres tilstand er så dårlig, at det er nødvendigt at flyve dem hjem til Danmark oplyser Hærens Operative Kommando.
"Den hårdest ramte soldat er alvorligt såret, men uden for livsfare. De to øvrige bliver fløjet hjem til behandling i Danmark. En behandling, de ikke kan få af lægerne i Camp Bastion, der er beregnet på såkaldt krigskirugi," siger Major ved Hærens Operative Kommando Erik Bøttger til politiken.dk.
Angrebet sent om aftenen, hvor Taleban-oprørere angreb danskerne med granater og håndvåben. Der er nu en intern undersøgelse i gang af, hvordan angrebet kunne ske.