Mange danskere forlader sig på DMI's vejrudsigter, inden de bevæger sig ud i det ustadige danske vejr, der er kendt for flittigt at skifte humør.
For at gøre vejrudsigterne endnu mere pålidelige har DMI derfor indkøbt en ny supercomputer, som tredobler regnekraften i forhold til den computer, som nu står i DMI's lokaler på Østerbro i København.
Supercomputeren skal levere vejrudsigter til Danmark, men netop på grund af vejret, bliver den placeret på Island.
- Vi har et stramt budget, som vi er forpligtet til at udnytte bedst muligt. Vi skal med andre ord sikre mest mulig regnekraft for pengene. Når man driver en supercomputer i Danmark, går 50 procent af de samlede udgifter til strøm og køling.
- På Island falder det tal til 30 procent på grund af billig, grøn el fra jordvarme og vandkraft og på grund af dets klima, der sænker behovet for køling markant, siger it-chef i DMI, Thomas Kjellberg Christensen, i en pressemeddelelse.
En præcis prognose kræver en fyldig beskrivelse af atmosfæren frem i tiden. For at afvikle vejrmodellerne hurtigt nok, så deres resultater ikke er forældet, er der behov for en meget kraftig computer - en såkaldt supercomputer.
Sådan en har DMI haft i snart 30 år, men for at følge med udviklingen, skal den skiftes omtrent hvert sjette år.
I løbet af foråret har DMI's nye supercomputer været i EU-udbud, og nu er vinderen fundet. Leverandøren bliver amerikanske Cray, som også står bag DMI's nuværende system fra 2008.
Placeringen på Island åbner op for et nordisk samarbejde, for det bliver det islandske meteorologiske institut, Veðurstofa Íslands, som får det daglige ansvar for driften. Som modydelse leverer DMI særlig detaljerede prognosedata den anden vej.
Den nye computer bliver installeret i to faser, hvor DMI i første omgang tredobler sin regnekraft i starten af 2016 for så mere end tidoble den i forhold til i dag ved en opgradering i starten af 2018.
- Den forøgede regnekraft kommer danskerne til gode i form af mere præcise prognoser, vejrudsigter og ikke mindst varsler.
- Nogle af Danmarks voldsomme vejrfænomener er nemlig svære at indfange med traditionelle vejrmodeller. Det gælder særligt skybrud, lyder det i pressemeddelelsen.
/ritzau/