En norsk parkeringsvagt smager nu sin egen medicin. Han har nemlig fået en bøde og det på noget mere end de 700 kroner, der koster at parkere ulovligt i den norske hovedstad.
Parkeringsvagten blev mandag i fuldt dagslys fotograferet, mens han tissede på en parkeret bil. Inden han lynede ned placerede han en bøde på forruden af bilen.
- Vi troede ikke vores egne øjne, siger to øjenvidner til episoden til norske Dagbladet.
SE BILLEDET AF DEN TISSENDE P-VAGT
De to vidner sad i en bil på parkeringspladsen, da de så parkeringsvagten tisse på en hvid varevogn. Bilen tilhørte en kollega til de to vidner.
Den offentlige tistår har nu kostet parkeringvagten en bøde på 6000 kroner, hvilket er standard-satsen for offentlige urinering i Norge.
Den daglige leder af det norske parkeringsselskab Center Park er ikke meget for at kommentere sagen. Til Dagbaldet siger han dog:
- Jeg har ikke haft lejlighed til at tale med ham endnu og ved faktisk ikke hvem han er, siger Roger Skaug, der dog beklager episoden og garanterer, at det vil få konsekvenser for parkeringsvagten.