Selvom Lisbet Dahl tidligere på året måtte trække sig helt fra Cirkusrevyen - som skulle være hendes sidste sæson - dukkede hun til manges overraskelse og glæde op på scenen søndag.
Her blev hun hyldet af publikum for sine mange år på scenen i Cirkusrevyen.
Revyens direktør, Torben Træsko, sang sammen med Lisbet Dahl visen "Så kender jeg mit Klampenborg".
Fra scenen modtog Lisbet Dahl publikums hyldest. Cirkusrevyen
På Cirkusrevyens facebook-side kan man se billeder af revydronningens hyldest.
- Jeg er enormt glad for, at Lisbet i dag kunne komme på scenen og modtage publikums velfortjente hyldest. Vi er alle meget glade for at se Lisbet igen, lyder det i en udtalelse fra Torben "Træsko" Pedersen, efter forestillingen.
Lisbet Dahl sammen med resten af holdet fra årets revy. Cirkusrevyen