Hvad kan få tilværelsen som ledig til at føles mindre utryg?
Det spørgsmål har cirka 1.000 danskere, der enten er arbejdsløse eller frygter at blive det, svaret på, skriver Fagbladet 3F.
Bliv ven med os på Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu
Og på førstepladsen ligger mere uddannelse og opkvalificering.
Det kommer bag på Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, som har stået bag undersøgelsen om danskernes tryghed i hverdagen.
"Det er bemærkelsesværdigt, at lysten til at lære noget scorer så højt. Mange føler sig klemt på arbejdsmarkedet, fordi de mangler uddannelse. De frygter, at det er dem, der ryger næste gang, der skal skæres ned. Med uddannelse får man flere muligheder," siger han.
På andenpladsen over tiltag, der kan udrydde arbejdsløses utryghed er en ændring i optjeningsprincippet, så man nemmere kan optjene ret til dagpenge.
Kilde: Fagbladet 3F.