Du kender til Folkemødet på Bornholm? Tjek! Men deltager ikke selv? Tjek!

Så er du som de fleste danskere.

66,9 procent af danskerne ved således godt, hvad den politiske festival Folkemødet på Bornholm er. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Avisen.dk blandt 1.021 repræsentativt udvalgte danskere.

20,5 procent er usikre på, hvad det er, mens 12,6 procent ikke ved, hvad der sker, når Folkemødet fra i dag til og med søndag indtager Allinge på Bornholm.

Samtidig er det dog kun et meget lille antal danskere, der deltager i Folkemødet. 97,9 procent af danskerne bliver således hjemme, viser samme måling.

NYHEDER

Læs også:

Sosu-Camilla vil politikerlede til livs: Politik skal handle om os!

Bedre til at sprede budskabet

Anders Dybdal, områdedirektør i kommunikationsbureaet Operate, betegner det som jævnt højt, når 66 procent af danskerne tilkendegiver, at de har kendskab til Folkemødet.

- Folkemødet er en relativ ny begivenhed, som et fåtal af danskerne rent faktisk har deltaget i. Set i det lys er 66 procent højt, siger han til Avisen.dk.

Han peger på, at Folkemødet og organisationerne, der deltager, er blevet bedre til at kommunikere indhold fra Folkemødet videre til medier og medlemmer.

Overraskende

Kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune, Laila Kildesgaard, der sidder med i styregruppen for Folkemødet, er overrasket over, at så mange danskere kender til Folkemødet.

NYHEDER

Læs også:

FOA-Dennis om lige pensionsalder: "Den ultimative uretfærdighed"

- Det er da fantastisk. Det er sjette år, vi afholder folkemøde, så vi er jo en ret ny begivenhed. Jeg har ikke noget at sammenligne det med, men jeg synes, det lyder af rigtig meget, siger Laila Kildesgaard.

Danskerne er fan af Folkemødet

Operate har siden 2014 lavet en årlig undersøgelse af, hvad danskerne forbinder med Folkemødet.

Sidste år var det ord som demokrati, debat, sommer og folkefest, som folk forbandt med det årlige møde i Allinge.

NYHEDER

Læs også:

Niels Hausgaard: Derfor tager jeg til Folkemødet

Det er især billederne fra Folkemødet, som gør, at det har et positivt omdømme, mener Anders Dybdal.

- Billederne af en Lars Løkke Rasmussen med opsmøgede ærmer, der taler med helt almindelige mennesker om deres problemer, eller Bertel Haarder, der suser rundt til den ene debat efter den anden og taler med alt fra journalister, ngo'er eller bornholmere, trækker folkemødet i en folkelig retning.

Ikke brugt til politiske dagsordner

Hvis flere danskere skulle have kendskab til Folkemødet, ville det kræve, at politikerne i højere grad brugte Folkemødet til at sparke politiske dagsordner i gang, lyder det fra Anders Dybdal.

Det gør man på den svenske pendant og inspirationskilde til Folkemødet på Bornholm, Almedalsveckan.

NYHEDER

Læs også:

Solskinsøen kan drukne i regn på fredagens folkemøde

- I Sverige bliver Almedalsveckan brugt til at affyre hårdtslående politiske budskaber, som har en nyhedsværdi og rammer avisforsiderne. I Danmark er Folkemødet mere en uformel dialog mellem politikere, organisationer og almindelige borgere, forklarer Anders Dybdal.

Den uformelle tone er også med til at gøre deltagersammensætningen langt mere blandet end i Sverige, hvor det primært er politikere, meningsdannere og organisationer, der deltager, forklarer Anders Dybdal.

En del af det politiske årshjul

Laila Kildesgaard har ikke deltaget på Almedalsveckan, så hun kan ikke sammenligne de to folkemøder, men hun kan godt se, at der kan være potentiale i udviklingen af Folkemødet.

- Det er jo ret fantastisk, at Folkemødet på Bornholm er blevet en del af det politiske årshjul på niveau med grundlovsdag, Folketingets afslutningsdebat og sommergruppemøderne, siger Laila Kildesgaard.

Hun ser dog ikke umiddelbart noget behov for, at kendskabet til Folkemødet udbredes mere.

- Vi kan sagtens være flere deltagere herovre, men jeg tror, at de, der har interesse i at deltage, kender os, så det gør jeg mig ikke de store bekymringer om, siger Laila Kildesgaard.