De to første dage ved golfturneringen Made in Denmark i Himmerland har ikke ligefrem budt på storspil fra de danske deltagere.
Men alt imens at stjernerne Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard begge missede cuttet til weekendens finalerunder, så imponerede det ellers ubeskrevne blad Martin Leth Simonsen igen ved European Tour-turneringen på dansk grund.
Efter at han torsdag lavede turneringens første hole-in-one og sluttede runden i par, så viste han sig flot frem fredag, hvor han kom de 18 huller rundt i tre slag under par.
Det har sendt ham frem på en delt 11.-plads inden de to sidste runder af turneringen.
Simonsen frister normalt en tilværelse på Challenge Touren, som er niveauet under European Tour.
Nordjyden kunne have ligget endnu bedre placeret før finalerunderne, men en bogey på sidste hul efter en ellers flot runde sendte ham i klubhuset med seks birdies, en dobbeltbogey og en bogey.
Turneringen føres af østrigeren Matthias Schwab, der er otte slag under par samlet. Fredag gik han banen rundt i fem slag under par.
Næstbedste dansker er Jeff Winther, som ligger på en delt 21.-plads i to slag under par.
Kun fem af de 16 danskere i turneringen formåede at klare cuttet, mens de 11 øvrige allerede er ude af turneringen på dansk grund efter de to første dage.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.